torsdag den 20. marts 2008

Skipperlabskovs


4 personer

Ingredienser:
½ kg skært oksekød f.eks. gullaschkød
1-2 løg
Olie til stegning
1 tsk groftkværnet peber eller 10 peberkorn i en tepose
½ l vand
1 bouillonterning
1½ kg melede kartofler
2 -3 laurbærblade
Salt

Tilbehør:
Hakket persille, smør, sennep, groft rugbrød, syltede rødbeder.

Fremgangsmåde:
Skær kødet i ca. 1 x1 cm terninger. Pil og hak løgene. Svits kødet i olie til det bruner let. Tilsæt løgene og svits dem med, til de er klare. Tilsæt vand, laurbærbladene, peber og bouillonterning. Læg låg på og lad retten simre i ca ½ time.
Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 2 x 2 cm terninger. Hæld dem i gryden og spæd evt med bouillon, så det netop dækker kartoflerne.
Lad retten simre videre, til kartoflerne begynder at koge ud. Nu må der først forsigtigt røres i gryden.
Smag til med salt, når kartoflerne har jævnet retten - konsistens som på billedet. Husk at fjerne laubærblade og evt. tepose med peberkorn før servering.
Drys persillen på ved servering og server retten med sennep, smørklat, rugbrød og syltede rødbeder.

3 kommentarer:

  1. God opskrift men!!! Du mangler den let røgede smag, lidt røget fintskåret bacon gør underværker Hilsen Gerner.

    SvarSlet
  2. Kære Carsten.
    Tak for god inspiration. Besluttede mig for at lave retten da jeg har en søn der er lidt speciel når det kommer til aftensmad. Han elsker most mad der er let at spise og med masser af smag og det må jeg sige retten byder på.
    Virkelig god opskrift som jeg fulgte til punkt og prikke og drengen spiste glad :)
    Mvh Jette

    SvarSlet
  3. God ide med noget røget bacon Gerner. Det vil jeg prøve næste gang jeg laver retten.

    SvarSlet